18.03.2010

Sports-college i Østrig 

Holstebro sportscollege i Østrig

 

Februar 2010 bød for collegeelevernes vedkommende på skitur til det østrigske skisportssted ”Neukirchen”.  

 

 

Annso, som denne gang forsøgte sig med at hoppe uden stave. Det ville være synd at fortælle, hvad der skete, da hun landede.

 

 

________

Fredag d. 5. februar 2010 var alle deltagende elever på Holstebro sportscollege oppe midt på natten, for at komme i bussen mod Neukirchen, i Østrig. Alle var fra starten meget trætte og tilsyneladende lidt uoplagte, men det hjalp hurtigt på det hele, da alle kom i bussen og den kørte af sted. Det var en rigtig lang bustur på 18 timer som bød på masser af sjov, men dog også søvn. Under turen skulle der endnu et hold elever med bussen, som skulle samles op i Kolding, og college delte bussen med dem resten af vejen til Østrig.

 

Allerede da sportscollege ankom til Neukirchen var man på ski den første dag, og så var det ellers bare at komme i gang. Der var både erfarne skiløbere og uøvede med på turen, så de erfarne kunne passende lærer begynderne, hvordan man kom hurtigst muligt i gang.

 

Søgaard i bedste Ali G. stil og med bommerttrøjen.

 

De første par dage var ikke helt som forventet. Vejret var meget toget og til tider blæsende, så det var svært at se og på den måde også svært at få det maksimale ud af turene ned af pisterne. Efterfølgende begyndte vejret dog at klare markant op og de sidste to dage på ski, kunne ikke have haft bedre vejr til os. Det var også i løbet af de sidste to dage, mange af nybegynderne begyndte at kaste sig ud i nogle, for nogen, uoverkommelige udfordringer, men heldigvis kom ingen nybegyndere til skade. Det gjorde en lidt mere erfaren skiløber til gengæld. Der er tale om Alexander G. Bertelsen, som på tredjedagen blev kørt ned af sin tvillingebror Christoffer og mener nu selv retfærdigt nok, at han har noget til gode over for Christoffer. Skaden var heldigvis ikke i den meget alvorlige afdeling, men en mindre flænge i skinnebenet, som resultat af et sammenstød mellem benet og Christoffers snowboard.

Som på alle Holstebro sportscolleges’ ture, skulle bommerttrøjen hver aften uddeles til den, der efter alle de andres mening, havde lavet det vildeste styrt eller den dummeste handling på dagen. På turen til Neukirchen præsterede Frederik Johnson at få bommerttrøjen ikke mindre end to gange på de fire dage, hvor den skulle uddeles. Udover Frederik blev trøjen på turen båret af Mirjam, som også fik den med hjem til evigt eje, og Søgaard som i øvrigt præsterede lave to bommerter på samme dag.